BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
En stilling på fuld tid til uddannet dansklærer - med kompetencer for undervisning i natur/teknik, musik, idræt og madkundskab søges til mindre skole.
Flere hold i n/t, musik og madkundskab venter på dig sammen med søde og engagerede kolleger - på vores hyggelige skole af overskuelig størrelse i et nært landsbymiljø med naturen lige uden for døren. Fra skoleåret 2024/2025 og frem vil dansk kunne fylde mere i skemaet.
En af skolens faste lærere har efter familieforøgelse måttet ændre på sin daglige logistik - men det giver dig chancen for et drømmejob hos os. Vi er en skole, hvor alle kender hinanden, og hvor der er plads til deltagelse og medejerskab. Der er ikke tilstedeværelsespligt for egenforberedelsen men tydelige rammer for forventningerne i fællesskabet.
Vores skole:
Alkestrupskolen er en mindre folkeskole i Køge Kommune med 124 elever fordelt på børnehaveklasse til 6. klasse med 11 lærere og 8 pædagoger til at løse opgaverne omkring eleverne i hverdagen. Skolen er beliggende i et naturskønt område, tæt på bus- og togforbindelser.
Vi kan tilbyde en fast stilling, fuld tid, på en velfungerende skole i et trygt og nært miljø, med dygtige og hjælpsomme kollegaer, søde børn og engagerede forældre. En skole, som vægter høj faglighed og et stærkt fællesskab, og hvor der er plads til forskelligheder og udviklingsmuligheder for alle. Et godt arbejdsmiljø, hvor der er tid til forberedelse og faglig sparring og høj grad af teamsamarbejde - også med pædagoger.
Vi mangler dig:
- Til at indgå i vores tætte kollegafællesskab med samarbejde, faglig sparring og plads til humør.
- Til et skema med N/T, musik, idræt samt madkundskab.
- Til at indgå i fagfordelingen for 2024/2025 med også danskfaglige kompetencer i indskolingen og/eller mellemtrinnet.
- Til samarbejdet med forældre og kolleger omkring elevernes trivsel, læring og udvikling.
Vi forventer at du:
- Er uddannet lærer - gerne med flere liniefag/kompetencer
- Er fagligt dygtig - robust, har energi og godt humør
- Er engageret, udviklingsorienteret og dygtig mht. digital læring
- Kan og vil det tætte teamsamarbejde
Vi ser selvfølgelig også gerne, at du har et positivt menneskesyn, humor og energi, samt en anerkendende tilgang til kollegaer, børn og forældre. Frem for alt, er det vigtigt, at du har lyst til at indgå i det helt særlige fællesskab tæt på elever, forældre, kolleger og landsbymiljø, som er en del af Alkestrupskolens ånd.
Tag meget gerne kontakt for yderligere oplysninger og aftal gerne besøg på skolen. Du kan også besøge bestyrelsens facebookside eller skolens hjemmeside: www.alkestrupskolen.dk
Vi foretrækker, at du sender din ansøgning online. Klik på ”Søg stillingen” og vedhæft din ansøgning og dit CV.
Læs mere om Køge Kommune på www.koege.dk
Køge Kommune ønsker at fremme ligestillingen mellem mænd og kvinder uanset etnisk baggrund. Vi opfordrer derfor personer med dansk og anden etnisk baggrund at søge stillingen.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Faxe Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Køge Kommune, Torvet, 4600 Køge
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 20-01-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5962552