Ny hjemmeside og styr på kontingenterne

dato

Nyheden er fra Sædder IF

Kære medlemmer

I denne uge starter sæsonen for de fleste af holdene i Sædder IF. Enkelte er startet allerede.

I forbindelse med den nye sæson har vi også fået nyt medlemsystem og ny hjemmeside. Når du taster sif1913.dk kommer du til vores nye hjemmeside, der er fuldt integreret med medlems- og betalingssystemet. Du skal nu kun ét sted hen for at læse om vores hold, tilmelde dig et nyt hold eller logge ind og gentegne dig til et eksisterende hold. Og nu kan du også betale med MobilePay via Holdsport app'en.

Samtidig benytter vi os af medlemssystemets mulighed for at sende kontingentopkrævninger for den nye sæson til sidste sæsons medlemmer. Det gør vi for at huske jer på, at den nye sæson starter og gøre det nemt for jer at gentegne jer. Jer der ikke ønsker at gentegne, kan blot se bort fra opkrævningen, eller sende os en besked og fortælle, at I gerne vil slettes fra listen.

For gymnastikholdene har vi fra i år indført en ny kontingentstruktur, hvis man deltager på flere gymnastikhold. Der betales fuldt kontingent for det første hold, mens der gives 50% rabat på efterfølgende hold. Dog betales fuld pris altid for det dyreste hold.

Konkret betyder det, at der for hvert gymnastikhold er oprettet et fuldt kontingent og et 50% rabat kontingent. Når du tilmelder dig dit første hold vælger du derfor det fulde kontingent for holdet, og når du tilmelder dig hold nr 2 eller flere, så vælger du holdets 50% rabat kontingent.

Bemærk i denne forbindelse, at Styrke & Puls holdet fra denne sæson er opdelt i to hold: Et tirsdagshold med Hockey og et torsdagshold uden Hockey. Ønsker man at deltage i begge hold skal der tegnes et fuldt kontingent for det ene hold og et 50% rabat kontingent for det andet hold.

Når sæsonen starter skal der jo også gerne være styr på hjemmesiden og kontingenterne. Det er der også næsten og det bliver der i løbet af formiddagen. Vores nye medlemsystem, Holdsport, kan rigtig mange ting og har mange smarte funktioner - enkelte måske lidt for smarte til vores brug.

Derfor har der været udfordringer med oprettelsen af kontingenter til gymnastikholdene. Teksten var ikke meningsgivende for alle hold. Derfor slettes de oprindeligt udsendte kontingentopkrævninger for gymnastikholdene, og nye sendes ud, hvor der ikke vil være tvivl om hvilket hold, man tilmeldes.

Venlig hilsen Mads
Pva bestyrelsen i SIF

Kilde: Sædder IF