Kontingentopkrævning på vej ud

dato

Nyheden er fra Sædder IF

Sæsonen starter inden længe, og derfor har I alle modtaget (eller vil snart modtage) en kontingentopkrævning til de hold, I var tilmeldt sidste år.  Det sker helt automatisk et par uger inden sæsonstart.  Det er en stor hjælp for os i foreningen, at I får automatisk besked og det skulle også gerne være nemmere for jer, der ønsker at gentegne.

Hvis ikke du ønsker at gentegne et af de hold du har modtaget opkrævning for, så giv os endelig besked via hjemmesiden eller på info@sif1913.dk.

Det kontingent, der udsendes, er som udgangspunkt det fulde kontingent for holdet. Hvis du vil gøre brug af vores rabatkontingent, fx hvis du deltager på flere gymnastik hold, så skriv til info@sif1913.dk og fortæl hvilket hold, du ønsker rabatten skal gælde for.

God sæson til alle

Mvh Mads

Kilde: Sædder IF